fredag den 15. juli 2011

Hvide Sande

Tog en tur med Lars, udgangshavn var " tysker havnen " i Hvide Sande.
Sejlede over fjorden og ind til slusen i Hvide Sande Havn.
Der var så lige vedligeholdelse af slusen, så vi måtte vente på at komme igennem. Fik da i mellemtiden talt lidt med de dykkere der arbejdede på stedet. Ganske hyggeligt.. tiden blev også brugt til at binde lidt forfang til pighvar osv. 
Der blev trollet med drivankre ude på begge sider af Rydsen, for at holde farten nede, det lykkedes faktisk også meget godt.. Men der var ingen pighvar hjemme, fik kun et hug, men det var meget kort..
Så sidst på dagen, sejlede vi ca 8-9 sømil ud til et vrag, som de føromtalte dykkere havde nævnt som et sted, hvor der ikke stod små fisk, men derimod store fisk :). Det var blæste lidt op og der var en del gamle dønninger derude, så det var ikke nogen nem opgave. Det startede da også med at vraget " gnavede " min 0,25mm flet line over, så er man jo ligesom i gang.
Vi besluttede os til at den ene skulle styre baglæns op mod bølgerne og den anden skulle så fiske..
Jeg har sgu aldrig i min karriere som lystfisker, fanget så mange makrel SÅ HURTIGT !!!!
Vi fiskede derude i 1-1,5 time og fik omkring 50 makrel ( og mistede en del )  - vel og mærke KUN PÅ EN STANG , med en 60 grams pirk på !!!! var vi taget derover noget før og havde vi fisket med makrel forfang, så ville vi nemt ha kunne fylde 2 store igloo kasser med makrel...
Set i bakspejlet var det vist godt vi ikke gjorde det, de skal jo også renses !
Da det var ved at blive sent, sejlede vi i land, med solnedgangen i bagruden :) fik renset fiskene og kom igennem slusen og over fjorden, uden problemer. Op med båden og retur med Lars, fik noget at spise og så kunne jeg ellers vende snuden hjemad... Var meget sent hjemme, for måtte lige blunde et par  gange på vej hjem :) Sådan en tur, hvor man står tidligt op og får massere frisk luft, det sætter sgu sine spor i kroppen :)
På turen fik 2 torsk, makrel og en sej.
Alle taget på vraget.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar